Kristian Lundberg, Speciallæge i øjensygedomme Ph.D.
Diagnoser & Behandling

DIAGNOSER & BEHANDLING

I klinikken udredes og behandles mange forskellige øjensygdomme.

Der henvises også til sygehusafdelinger ved behov for vurdering i øjenambulatorierne. 

 

Der undersøges for:


  • Grå stær
  • Grøn stær
  • AMD - Alderspletter på nethinden
  • Blodprop i øjet
  • Nethindesygdomme
  • Betændelsesreaktioner i øjets regnbuehinde og årehinde
  • Hornhindebetændelse
  • Øjenbetændelse
  • Øjenlågs- og tårevejssygdomme
  • Tumorer
  • Øjenforandringer ved diabetes
  • Skader på og omkring øjet: fremmedlegemer, ætsnings- eller forbrændingsskader
  • Nær- og langsynethed samt bygningsfejl
  • Skelen
  • Øjensygdomme af børn

 

Der bliver desuden foretaget:


  • Fotografiske undersøgelser, øjenskanninger, synsfeltsundersøgelser m.m.
  • Specifikke undersøgelser hos optiker
  • Forundersøgelse og samtale i forbindelse med kirurgiske indgreb
  • Kontrol og samtale efter operation
  • Modtagelse af akutte patienter som selv henvender sig og fra praktiserende læge

 

Informations-materiale

 

 

Øjenklinikken anbefaler patienter at læse informationspjecer fra Øjenforeningen Værn om Synet.


Læs dem her

 

  Operation

 

 

Hvis det bliver besluttet, at du skal opereres, vil du tale med øjenlægen om forholdsregler og eventuelt efterfølgende kontrol. Du vil blive opereret i lokal bedøvelse.


Vi tilbyder operation for overskydende hud på øvre øjenlåg (dermatochalasis) og løft af øjenbryn såfremt Sundhedsstyrelsens kriterier opfyldes, ikke kosmetisk.


Desuden foretages operation for små tumorer og øjenlågsforandringer samt forskellige former for laserbehandling af akut og kronisk grøn stær samt efterstær. 


 

  Rækkefølge

 

Øjenklinikken er forpligtet til at behandle patienter med akutte og synstruende øjensygdomme. Det betyder, at du som patient kan opleve, at en af dine medpatienter i venteværelset bliver kaldt ind før dig selvom du kom først og du vil kunne opleve at blive kaldt ind senere end den aftalte tid.


Da der er forskellige undersøgelsesrum og forskellige former for undersøgelser, kan man ikke forvente at blive kaldt ind i den rækkefølge, man er ankommet i.

AKUT HENVENDELSE

Symptomer der kræver akut henvendelse til øjenlæge

  • Pludseligt synstab (meget nedsat syn som kommer hurtigt) på ét eller på begge øjne
  • Tilfælde med forbigående pludseligt synstab på ét øje
  • Pludseligt opstået uklarheder i synsfeltet (hinde, edderkoppespind eller fluer)
  • Tilfælde med lys-/lynglimt/blitz/stjernekaster i ét eller begge øjne
  • Skygge/gardin i synsfeltet, tiltager over timer til dage, evt. forudgående af fluer eller lysglimt
  • pludseligt opståede synsforstyrrelser (synsforvrængning, lysglimt, lysskyhed, dobbeltsyn)
  • Smertende rødt øje, evt. ledsaget af hovedpine, kvalme og opkastning
  • Pludseligt rødt øje
  • Pludseligt opstået dobbeltsyn
  • Fremmedlegeme eller slag mod øjet
    • Traume mod øjet, skarpt såvel som stumpt
    • Fornemmelse af formforvrængning på et eller begge øjne. Følelse af at linjer bugter sig, bogstaverne vælter eller flagstangen, flisefurer eller dørkarmen buer.